Ægir

Miniark, udstedt 2004 af Færøernes postvæsen. Ægirs hustru, Ran, hjælper med fangstnettet, mens Thor svinger hammeren mod Midgårdsormen, og Hymer ønsker, at han var vel tilbage på landjorden. Motivet er tegnet af Anker Eli Petersen. Se også ill. ved Ran.

.

Artikelstart

Ægir, havjætte, gift med havgudinden Ran. De har ni døtre, hvis navne alle betyder "bølge" (dvs. de er opkaldt efter bølgernes forskellige egenskaber og natur). Ægir kaldes også Hler eller Gymer. Ægir betyder "hav", og ordet er bl.a. beslægtet med det latinske ord for vand, aqua.

Selvom han er jætte, optræder han ofte i asernes selskab. Særlig kendt er asernes gilde i Ægirs hal, gengivet i Lokes spottedigt over guderne, Lokasenna. Til det gilde har Ægir bedt om, at guderne medbringer et vældigt drikkekar. Deri brygger han øl, der på mageløs vis går om af sig selv til de tørstige sjæle i den fredhellige hal. Freden brydes, da Loke dræber en af Ægirs tjenestefolk, og senere udvikler gildet sig til en forestilling, hvor Lokes nid spidder den ene gud efter den anden. Til sidst forbander Loke også Ægir og ønsker, at hans hal skal brænde og "brand svide din bag!". Men Snorre fortæller også et sted, at aserne tager godt imod Ægir, når han kommer på besøg.

Ægir er naturligvis knyttet sammen med havets farer, men det er hustruen, Ran, som med sit net opsamler druknede og fører dem til sit dødsrige i havets dyb. Havgudeparret omtales i digtet Sønnetabet, hvor skjalden Egil Skallagrimsson mister en elsket søn til havets magter. Egil angriber her Ægir med kenninger (metaforiske udtryk), der viser hen til scenen i Lokasenna: Han er en "Ølkoger", der fortjener sværdet, og han kaldes endda "Maltets sumps mesterkoger"!

"Ægir" kan bruges dels om guden, dels om havet i al almindelighed. Havet er i myter og sagn befolket som en hel underverden for sig, med havmænd og havfruer.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig