Amled

Amled, dansk sagnhelt, hvis historie tidligst kendes fra Saxo (i 3. og 4. bog), men sagnet har været udbredt før Saxos tid. Ifølge Saxo udspilles handlingen i Jylland, hvor kong Fenge hersker efter at have slået sin bror, Amleds far, ihjel og giftet sig med hans enke, Amleds mor. For at undgå at blive dræbt spiller Amled vanvittig, taler sort og i gåder. Blandt Fenges folk er der nogle, der tror, at Amled forstiller sig, og de udspionerer ham derfor. Amled dræber en spion, der har beluret hans samtale med sin mor.

Amled bliver derefter sendt til England med et runebrev, der fortæller den engelske konge, at Amled skal dræbes; men Amled skriver brevet om, så der står, at hans ledsagere skal hænges og han selv ægte kongens datter. Efter et år i England vender han hjem til Jylland og hævner sin far ved at dræbe sin farbror Fenge. Sagnet fortsætter med, at Amled også gifter sig med en skotsk dronning, men falder i et slag mod kongen af Lejre, som tilmed ægter hans svigagtige anden hustru, der ellers havde lovet Amled at gå i døden med ham.

Sagnet om Amled viser noget så usædvanligt som en helt, der lever af sin snedighed og ikke af sin styrke. Med de trykte udgaver af Saxos værk på latin, som udkom i Paris 1514 og i Basel 1534, blev det kendt og læst over hele Europa. William Shakespeare lånte sagnet fra Saxo og bearbejdede det dramatisk i sit skuespil Hamlet (udgivet 1603 i bogform).