Artikelstart
Andvare, ('Den forsigtige'), dværg, der omtales i bl.a. eddadigtet Reginsmál og i Vølsungesaga. I en geddes skikkelse svømmer han i Andvarefos, hvor han vogter sine guldskatte. Loke sættes til at fange ham og guldet, og med havguden Rans net får Loke fat på gedden/dværgen og tager hans guld, også en lille ring, som Andvare bar. Dværgen forsvinder ind i en sten, udstødende den forbandelse, at den, der ejer ringen eller hele guldskatten, skal dø. Forbandelsen har langtrækkende konsekvenser i hele sagnkomplekset omkring vølsungerne.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.