Balders Drømme

Artikelstart

Balders Drømme, Baldrs Draumar, eddadigt på 14 strofer, der består af en dialog mellem den forklædte Odin og en død vølve. Odin maner hende til live med galder for at udfritte hende om Balders skæbne. Balder har onde drømme, og vølven tvinges til at røbe, at man venter på Balder i Hel og endog har dækket op til mjødgilde. Odin ønsker at vide, hvem der skal dræbe Balder, og vølven fortæller, at Hød(er) skal føre det dræbende "højtræ", dvs. misteltenen.

Digtet minder om Vølvens Spådom; også her mangler den ellers alvise Odin viden om de kommende begivenheder, der fører til Ragnarok, og må søge hjælp hos en vølve. Motivet, at Odin drager til underverdenen for at få viden, kendes også fra andre tekster.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig