Bjovulf

Artikelstart

Bjovulf, Beowulf, helten i et oldengelsk heltekvad af samme navn. Det store fortællende digt fylder mere end 3000 verslinjer med stavrim og stammer måske fra 700-tallet. Det ældste håndskrift med dette kvad er fra ca. år 1000. Forfatteren er ukendt, men har levet i en kultur, der tydeligvis var både kristen og klassisk orienteret; det angelsaksiske område blev kristnet tidligere end Norden. I digtet henvises hele tiden til, at det er Gud, der sender Skjold og Bjovulf til danerne, mens de dæmoniske skikkelser tilhører Kain-slægten.

Kvadet blev 1820 oversat til dansk af Grundtvig, og dets sagnhistoriske kamp mellem gode og onde kræfter har haft stor betydning i den danske tradition, fx i højskolemiljøer. Det findes i en oversættelse fra 1984 ved Andreas Haarder, Sangen om Bjovulf. I Gretters Saga er der paralleller til Bjovulfs kampe med uhyrer. Se også drage.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig