Fjalar og Galar, to dværge, der optræder i Snorres fortælling om Odin og skjaldemjøden. De slår den vise Kvaser ihjel, og af hans blod brygger de mjøden. Senere slår de jætten Gilling og hans kone ihjel. Jætteparrets søn, Suttung, vil hævne sig, fanger dværgene og sætter dem ud på et skær. Men da de giver mjøden i bøde for drabet på Suttungs far, beholder de livet. Beretningen hos Snorre er en forklaring på, hvorfor kenningen "dværges fartøj" bruges om skjaldemjøden: Det var jo mjødens skyld, at de undgik at drukne på skæret.

I eddadigtet Vølvens Spådom er Fjalar også navnet på en rød hane, hvis galen varsler Ragnarok hos jætterne.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig