Hákonarmál, ('Digtet om Hakon'), skjaldedigt på 21 strofer fra ca. 960 om den norske konge Hakon (Håkon) Adalsteinsfostre. Det er digtet af den hedenske skjald Eyvind Skaldaspiller og overleveret af Snorre i Heimskringla. Digtet skildrer Hakons død i kamp, og hvordan han på Odins bud modtages i Valhal af Hermod og Brage og optages i einherjernes flok. I virkeligheden var Hakon blevet døbt hos sin engelske fosterfar, kong Adelsten, og forsøgte forgæves at udbrede kristendommen i Norge.

Det ses også i digtet, at Hakon som kristen frygter, at Odin vil modtage ham ondsindet; men Odin ved, at han har vogtet "guders vier", dvs. har passet på de hedenske helligsteder, og hilser ham velkommen i Valhal. Odin skildres som den, der styrer slagets gang og lader valkyrier føre de faldne hedninge til Valhal, hvor de dagligt nyder både kampe, kød og mjød i mængde. Digtet minder om Eiríksmál.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig