Hárbardsljóð

Artikelstart

Hárbardsljóð, ('Sangen om Gråskæg'), eddadigt fra Den Ældre Edda på 60 strofer. Det er et komisk gudedigt om Odin og Thor. Digtets ramme er, at Thor kommer til et sund efter at have jaget jætter ude østpå og nu ønsker at færges over. Han har lige spist sin morgenmad, bestående af havregrød og sild, og bærer resten af sin mad i en kurv på ryggen. Færgemanden Gråskæg, i virkeligheden Odin, er uforskammet, drillende og vil ikke sejle. Det udvikler sig til en ordstrid, en mandjævning, mellem de to guder, hvor deres forskellige personligheder træder frem. Odin blærer sig af sine kærlighedsaffærer, af sine magiske evner og af sin krigskunst; samtidig driller han Thor med, at han har en noget indskrænket forstand og mangler held i kamp og kærlighed. Bl.a. foreslår han Thor at øve stordåd ved at slå sin kone Sifs elsker ihjel! Odin placerer sig selv som gud for jarler, faldne i krig, og Thor karakteriserer han som trællenes gud. Thor må til sidst vandre uden om vandet, fulgt af Gråskægs forbandelser om at rejse fanden i vold.

Det er en slags læredigt, og mange af de myter, der hentydes til, er gået tabt. Odin har nærmest tricksteragtige træk i digtet, minder om Loke (nogle forskere opfatter Loke som en udspaltning af de dæmoniske sider af Odin). Digtets synsvinkel er stormændenes, de ledende vikingers og de intellektuelle skjaldes. Denne fordeling af guderoller mellem Odin og Thor ser man også i andre tekster, men i digtet er den kraftigt karikeret. Trods karikaturen kan digtet meget vel være gammelt; guders spot og spot af guder har hørt til dagens orden i den hedenske periode. Se også nid.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig