Artikelstart
Hvergelmer, kilde, som ligger i Niflheim. Fra den strømmer elve, Elivagar, mod Ginnungagap og størkner til is. Hvergelmer er ifølge Snorres Edda en af de tre kilder, der findes under Yggdrasils rødder. Hjorten Eiktyrner spiser af Yggdrasils blade, og noget af vandet i kilden eller brønden stammer fra den saft, der fra dens horn drypper ned i kilden.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.