Hyndla

Artikelstart

Hyndla, ('Den lille hund'), jættekvinde, der optræder i eddadigtet Hyndluljóð, "Hyndlas Sang". Hun skildres som kyndig i guders og heltes genealogi. Digtet er sent overleveret, findes ikke i Codex Regius, men i Flatøbogen. En del af digtet kaldes "Den korte Vølvens Spådom". Det meste af digtet er en noget forvirrende opremsning af navne og myter.

Som ramme hører man, at Freja kommer til Hyndlas hule, vækker hende og beder hende følge med til Valhal og undervejs udrede den ellers ukendte Ottars slægtskabsforhold. Digtets 50 strofer består så af en dialog mellem Freja og Hyndla. Hyndla opdager, at den galt, som Freja rider på, er den forvandlede Ottar (galten Gyldenbørste plejer ellers at være Frejs attribut). Selv rider Hyndla på en ulv - ligesom Hyrrokkin. Freja roser Ottar for bl.a. at have bygget et helligsted for hende. Ottar har brug for Hyndlas viden for at kunne klare Angantyr og få sin arv. I et par strofer karakteriserer Hyndla Freja som mandgal, som en brunstig ged, der løber med bukke om natten.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig