Idun

Idun, Ydun, gudinden, der forvalter de guldæbler, som giver aserne evig ungdom. Hun er gift med Brage. I myten om Tjasse fortælles det i Snorres Edda, hvordan jætten Tjasse med Lokes hjælp bortfører Idun og hendes æbler. Aserne ældes, men æblerne kommer tilbage til Asgård, og Tjasse dræbes.

Idun er ungdoms- og kærlighedsgudinde. I eddadigtet Lokasenna kalder Loke hende den mest mandgale blandt kvinder; hun har tilmed sovet med sin brors morder, påstår Loke.

Tjasse-myten minder om vegetationsmyter, fx den antikke Ishtar-myte, hvor en frugtbarhedsgudinde må opholde sig i underverdenen en del af året, og naturen, dyrene og menneskene atter blomstrer, når hun ved forårets komme vender tilbage. Også hendes evighedsæbler har paralleller i antikken, fx i den græske mytologis dragebevogtede træ i hesperidernes have. Det er tænkeligt, at også den bibelske skabelsesmytes træer spiller med. Mange har opfattet Idun som et fremmedelement i den nordiske mytologi, en skønhed fra en yppig sydlandsk have. Men hun er omtalt allerede i det førkristne digt Haustlǫng, som Snorre benytter i sin karakteristik.

Hendes navn, norrønt Iðunn, betyder sandsynligvis "hun som fornyer", idet det kan tolkes som afledt af ið-"igen".