Idun

byder guderne af sine æbler. De skal huske at spise dem regelmæssigt for at holde sig evigt unge og sunde. Frugthaven holdes af samme grund strengt bevogtet, og guderne må ikke selv plukke æblerne af træet, det må kun Idun, gudinden for ungdom og sundhed.Tegning af Constantin Hansen, 1854. Fabricius' Danmarkshistorie

.

Artikelstart

Idun, Ydun, gudinden, der forvalter de guldæbler, som giver aserne evig ungdom. Hun er gift med Brage. I myten om Tjasse fortælles det i Snorres Edda, hvordan jætten Tjasse med Lokes hjælp bortfører Idun og hendes æbler. Aserne ældes, men æblerne kommer tilbage til Asgård, og Tjasse dræbes.

Idun er ungdoms- og kærlighedsgudinde. I eddadigtet Lokasenna kalder Loke hende den mest mandgale blandt kvinder; hun har tilmed sovet med sin brors morder, påstår Loke.

Tjasse-myten minder om vegetationsmyter, fx den antikke Ishtar-myte, hvor en frugtbarhedsgudinde må opholde sig i underverdenen en del af året, og naturen, dyrene og menneskene atter blomstrer, når hun ved forårets komme vender tilbage. Også hendes evighedsæbler har paralleller i antikken, fx i den græske mytologis dragebevogtede træ i hesperidernes have. Det er tænkeligt, at også den bibelske skabelsesmytes træer spiller med. Mange har opfattet Idun som et fremmedelement i den nordiske mytologi, en skønhed fra en yppig sydlandsk have. Men hun er omtalt allerede i det førkristne digt Haustlǫng, som Snorre benytter i sin karakteristik.

Hendes navn, norrønt Iðunn, betyder sandsynligvis "hun som fornyer", idet det kan tolkes som afledt af ið-"igen".

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig