Mokkurkalfe, Mokkurkálfi, ('Tåge-ben'), kæmpe, som skulle hjælpe jætten Hrungner i dennes tvekamp med Thor. Han er ikke blot en kolos på lerfødder, men dannet af ler helt igennem, undtagen hjertet, som er taget fra en hoppe. Trods sin størrelse - ni mile høj, tre mile bred! - var han til ingen hjælp i holmgangen. Af skræk lod han sit vand og blev så let som ingenting væltet af Thors medhjælper Tjalfe. Skildringen af denne barokke skikkelse har nærmest surrealistiske træk.

Nogle forskere har ment, at myten gengiver en krigerindvielse, hvorunder et kunstigt uhyre "slås ihjel".

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig