Poppo, tysk præst, måske biskop, der ca. 960 besøgte Danmark. Hans berømte "bevis" på, at kristendommen var mere kraftfuld end den hedenske religion, er berettet i Widukinds krønike, der er næsten samtidig: Ved kong Harald Blåtands hof opstod der en strid om de nordiske guder over for Kristus. Poppo hævdede, at Kristus var den eneste sande gud, og at "afgudsbillederne var onde ånder og ikke guder". Kongen bad ham nu give et bevis på sin tros kraft. Næste dag bar Poppo et glødende stykke jern, og hans hånd var uskadt. Kong Harald besluttede da at dyrke Kristus som den eneste gud og forbød al afgudsdyrkelse.