Roar og Helge

Roar og Helge, fra Nordiske gude- og heltesagn fortalt for børn i Christian Højgaards streg.

.

Artikelstart

Roar og Helge, danske sagnkonger. De tilhører skjoldungerne og er sønner af kong Halvdan. Brødrene er ifølge traditionen knyttet til kongesædet Lejre, og Roar opfattes som Roskildes grundlægger. Helge er far til Rolf Krake. De to hovedkilder til deres historie er Saxo og Rolf Krakes Saga; det oldengelske epos Bjovulf rummer en variant af sagnet.

Kong Halvdan og hans bror Frode hersker tilsammen over Danmark. Men Frode slår sin bror ihjel, og Halvdans to drenge, Roar og Helge, må søge tilflugt. De skjules på en lille ø hos den gamle kæmpe Vifil. Da Frodes folk kommer til øen, gemmer drengene sig i en jordhule efter at være blevet advaret af Vifil.

Da drengene er tolv og ti år, kommer de - ugenkendte, hætteklædte og under dæknavn - til deres svoger Sævil Jarl. Frode søger til stadighed og med hjælp fra spåkvinder at finde kongesønnerne. Men det ender med, at de sætter ild til hans kongehal, og kongen brænder inde.

De to brødre deler nu kongemagten. Den fredelige og lille Roar sidder hjemme i Lejre og bygger en købstad ved Isefjord, Roskilde; han ender sine dage, da han bliver overfaldet og dræbt her. Den store og kraftige Helge bliver søkonge og drager på vældige vikingetog. Kilderne fortæller forskelligt om, at han voldtager en dronning Olof i Saksland eller pigen Tora på Thurø, og at han får datteren Yrsa ved denne voldtægt. Yrsa bliver som ung kvinde sendt til Helge, der forelsker sig i hende og gifter sig med hende uden at vide, at det er hans egen datter. De får sønnen Rolf Krake.

Blodskamsforholdet bliver afsløret, og Yrsa bliver gift med den svenske kong Adils, der er en vigtig person i sagnet om Rolf Krake. Helge falder på vikingetog "fjernt i Østerled".

Sagnet om de to brødre, der må skjule sig og nærmest leve som dyr, kan minde om det romerske sagn om Roms grundlæggere, tvillingerne Romulus og Remus, der dier en ulv.

Oehlenschläger benytter sagnstoffet til to bøger, det store tredelte værk Helge, 1814, og prosafortællingen Hroars Saga, 1817.

Navnet Roskilde tydes traditionelt som "Roars kilde". Men det er mandsnavnet Ro, der er brugt, så etymologien holder ikke.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig