Sønnetabet, Sonatorrek, skjaldekvad i Egils Saga. Digtet, der er på 25 strofer, er det mest personlige og bevægende digt, vi kender fra den gamle nordiske litteratur. Efter sin søn Bødvars død er Egil gået i enrum og vil ikke tage føde til sig. Særlig tragisk for Egil er det, at Bødvar er død ved en ulykke på havet, og at en anden søn, Gunnar, døde af sygdom. Derfor kommer de ikke som faldne krigere til Valhal, men til det dunkle dødsrige Hel. Egil føler, at hans "slægtsgærde" er brudt, hans "æt lakker mod enden". Selv er han gammel og ensom.

Egil anklager først havgudinden Ran, "den våde rovmorder", for at være skyld i sorgen. Men siden løfter han angrebet et trin op, til selveste Odin, digtekunstens gud. Som skjald har han indgået en pagt med Odin, men denne har brudt eden. Digtet bliver et digt om sorg og om ikke at kunne digte, men da Egil jo er godt i gang med at skrive et digt, afslutter han sit digt opfyldt af inspiration. Nok er han ramt af skæbnen, men "glad og med god vilje" venter han på sin egen død.

Første strofe af Sønnetabet i original og tre oversættelser:

Mjǫk erum tregt tungu at hrøra eðr loptvæi ljóðþundara, era nú vænlegt um Viðris þýfi né hógdrægt ór hugar fylgsni.

Johannes V. Jensen, 1930 Det falder mig træls at røre tungen; en sten på brystet stemmer for åndedrættet. Med ordets tryllemagt har det sig trangt, når tankens hus i stormen hælder.

Martin Larsen, 1946 Tungt og trægt tungen løftes, min sangs vægt sorg nedtynger; Vidurs rov ej venter jeg så snart strømmer af sjælsdybet.

Preben Meulengracht Sørensen, 1990 Meget trægt går det tungen at røre, at løfte vægten med versets skat; Odins tyvegods ikke let fundet, tungt at slæbe fra sindets skjul.

I prosarammen omkring digtet har Egils datter, Thorgerd, lokket ham til at tage føde til sig, og så kan han - som den stivnakke han er - ikke forblive i enrum. Det er også Thorgerd, der lokker Egil til at kvæde et mindekvad om Bødvar. For øvrigt har Egil endnu en søn, den sympatiske Thorsten, der optræder i Gunlaugs Saga. Men han har måske ikke været kriger nok for sin far.

På en måde går Egil den samme "død" igennem som sin edsfælle Odin. Om Odin fortælles det i eddadigtet Hávamál, at han hængte sig selv op som offer på et træ for at få visdom og digterevne. Egils ophold i enrum kan siges at have samme karakter.

Der hersker stor tvivl om digtets autencitet. Måske har Snorre, som regnes for forfatter til Egils Saga, haft en finger med i spillet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig