Skírnismál

Artikelstart

Skírnismál, ('Digtet om Skirner'), også kaldet For Skírnis, ('Skirners færd'), gudedigt i Den Ældre Edda på 42 strofer. Samme motiv tages op i en prosafortælling i Snorres Edda.

I digtets prosaindledning fortælles, at Frej har sat sig i Odins højsæde Hlidskjalv og derved kan skue ind i alle verdener. Han ser også ind i jættelandet og får her øje på en underskøn kvinde, jætten Gymers datter Gerd, som han forelsker sig i. Frej bliver tungsindig, og hans far, Njord, sender Frejs "skosvend" Skirner til Frej. Digtet består nu af dialoger mellem Frej og Skirner og sidenhen mellem Skirner og Gerd. Skirner tilbyder at ride til jætteland, hvor han må klare bidske hunde. Da Skirner står foran Gerd, tilbyder han hende guldæbler og en armring, og da det ikke hjælper, truer han med at hugge hovedet af Gymer med sit sværd. Først da Skirner truer hende med alskens forbandelser, en slags runemagiske formularer, giver hun sig, og det aftales, at Gerd vil møde Frej i lunden Barre ni nætter senere til favntag. Ved hjemkomsten fortæller Skirner det til Frej, der dog stadig er svært tungsindig og ved at forgå af længsel og utålmodighed. Foreningen mellem de to ligger uden for digtet.

Teksten kan tolkes som en digtning over en frugtbarhedskult, en forårs- og vegetationsmyte, hvor himmel og jord forenes, Frej og Gerd symboliserer forårets kræfter. Digtet er dog næppe et egentlig kultdigt, bl.a. fordi det ikke slutter med en hellig forening mellem de to. Kærlighedsparret ses sandsynligvis også på en del guldgubber, de små tynde guldstykker med prægede menneskefigurer.

I Nordens Guder fra 1819 har Adam Oehlenschläger digtet over motivet i en stribe digte, bl. a. "Skirnirs Reise".

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig