Et af Nationalmuseets største klenodier er Solvognen, et kultbillede af solskiven, der hver dag trækkes hen over himlen og sikrer liv på Jorden. Den dateres til ældre bronzealder, ca. 1350 f.Kr., og blev fundet ved pløjning i Trundholm Mose i Odsherred 1902. Når figuren betragtes fra den forgyldte side af skiven, trækker hesten den mod højre, Solens rejseretning om dagen, og i modsat retning, når skivens mørke, ikke-forgyldte side ses, natsiden. Figuren er 60 cm lang.

.

Nærbillede af et hjulkors, et ældgammelt symbol for Solen. Madsebakke er et store klippeparti, som i yngre bronzealder, ca. 800-500 f.Kr., blev fyldt med helleristninger. Madsebakke ligger ved Strandvejen mellem Allinge og Sandvig på Nordbornholm og er det største helleristningsfelt i det nuværende Danmark.

.

Berlins sportspalads, januar 1939. I forgrunden af billedet et stort hagekors-symbol.

.

Sol, Sól, I mytologien skelnes der mellem Solen som kosmisk fænomen og Sol som en figur, der styrer det varme- og lysgivende himmellegemes gang. Sol er ifølge Snorres Edda datter af Mundilfare og søster til Måne. Mundilfare var så glad for sine to børn, at han kaldte dem Sol og Måne. Men guderne blev fortørnede derover og satte dem op på himlen, hvor de på hver sin vogn skulle styre henholdsvis Solen og Månen. Sol havde de to heste Arvaker og Alsvinn. "Så lod guderne Sol køre de heste, som drog den vogn, hvori den Sol kørte, som guderne havde skabt af den glød, der fløj fra Muspelheim," fortæller Snorre.

Solen bevæger sig hastigt, fordi den er forfulgt af ulven Skoll. Ved Ragnarok vil en ulv, Månegarm, sluge blodet fra de døde mennesker, derefter sluge Månen og til sidst overstænke himlen og luften med blod, så Solen mister sit skin. Også Solen sluges.

Snorre bygger bl.a. på flere passager i eddadigtet Vølvens Spådom. Tidligt i dette digt nævnes Solen i forbindelse med ordningen af kosmos. Det fortælles her, at aserne sørger for, at Solen anbringes korrekt, for tidligere "vidste den ikke sit sæde på himlen". Da Solen, Månen og stjernerne er på plads, kan inddelingen i lys og mørke, dag og nat, døgn og år begynde. Noget tilsvarende omtales i eddadigtet VafÞrúðnismál.

Især i bronzealderen har der fundet en soldyrkelse sted. Solvognen fra Trundholm er et mageløst arkæologisk vidnesbyrd; en solskive trækkes på en vogn forspændt med hest. Skiven er gylden på den ene side, mørk på den anden, svarende til Solens bevægelser nat og dag. Det er, som om denne lille rituelle vogn træder direkte ud af mytologien.

Soldyrkelse viser sig også i form af hagekors (svastika). De kan tolkes som soltegn. I Tyskland fra 1920'erne til 1945 blev hagekorset gjort til nazismens hovedsymbol; inspirationen til denne symbolbrug blev hentet i okkultistisk tradition. På helleristninger optræder ofte solhjul. Hyppigt ses her billeder af Solens rejse over himlen, ledsaget af skib og hest. Nogle forskere har heri ment at finde belæg for frugtbarhedskult omkring Frej eller Njord. På de gotlandske billedsten ses et spiralornament, som vel kan opfattes som solsymbol.

Ugedagen søndag er opkaldt efter Sol.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig