Svipdagsmál, ('Digtet om Svipdag'), digt, der er konstrueret 1860 af den norske forsker Sophus Bugge på grundlag af to eddadigte. Sammen med Svend Grundtvig påviste Bugge, at de havde stor lighed med folkevisen om Ung Svejdal. Svipdag opvækker i første del sin døde mor Groa for at få tryllesprog udleveret. I anden del hjælper tryllesprogene ham på brudefærden til hans elskede, Menglød. Hun vogtes af en kæmpe inde bag et flammehegn.

Svipdag er i Ynglingesaga, Rolf Krakes Saga og hos Saxo et dæknavn for den enøjede Odin.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig