Tjasse

Artikelstart

Tjasse, Tjatse, þjazi, jætte, far til Skade. En myte om ham fortælles i skjaldedigtet Haustlǫng og udførligere i Snorres Edda (se boks).

Der fortælles videre i myten, at Tjasses datter Skade vil have hævn for sin fars død. Det sidste, man hører om Tjasse, er, at aserne kaster hans øjne op på himlen, hvor de bliver til to stjerner. Snorre tilføjer dog en mærkelig lille myte om, at Tjasses slægt ejede meget guld. Tjasse og hans brødre opmålte guldmængden ved at tage guld i mund. "Derfor kaldes guld disse jætters mundmål," skriver Snorre.

Fortællingen om Tjasse og Idun gengiver en af de mange kaotiske situationer, myterne omhandler. Uden Idun og æblerne kommer alderdom og død ind i asernes verden. Evigheden er blevet brudt. Et andet faretruende moment er, at jætter og asynjer skulle tænkes at indgå ægteskab.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig