Vølsungerne

Artikelstart

Vølsungerne, sagnkongeslægt, som et vældigt sagnstof er samlet om i germansk, herunder nordisk, litteratur. Det germanske nibelungensagn og den islandske Vølsungesaga er de største tekster. Men en række eddadigte (bl.a. om Helge Hundingsbane, Sigurd Fafnersbane, Gudrun og Brynhild), et prosastykke om guldkenninger i Snorres Edda og desuden hentydninger hos bl.a. Saxo og i det oldengelske epos Bjovulf trækker på samme stof og varianter deraf.

De første sekvenser i sagnet drejer sig om kong Vølsung af Huneland, hvis søn Sigmund elsker Signe, gift med göterkongen Siggeir. Sigmunds søn er Sigurd (Fafnersbane).

Snorre fortæller, hvorfor guld kaldes "odderbod" (se boks).

Den frygtelige historie fortsætter endnu nogle slægtled med bl.a. Gudruns hævn og med stykker om Sigurds døtre Svanhild og Aslaug. Den Aslaug, der under dæknavnet Kraka bliver gift med Regnar Lodborg.

Der er mange varianter i det vældige stof i de forskellige kilder. Man har forsøgt at kæde historierne sammen med den virkelige historie: om Burgunderrigets undergang i 400-tallet. Ejendommeligt er det, at sagnstoffet sammenkædes med mytestoffet, således at fx Odin og Loke optræder sammen med helte. Et fortællemæssigt højdepunkt er Sigurds indvielse til helt ved dragedrabet og den langvarige forbandelse og død, der er knyttet til guldskatten.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig