Vale, Vali, 1) Odin og Rinds søn, der én dag gammel dræber Balders banemand, Høder. Han var en glimrende skytte. Sammen med bl.a. Vidar overlever han Ragnarok. Han omtales i flere eddadigte, i Snorres Edda og under navnet Bo hos Saxo.

2) Loke og Sigyns søn. Efter Balders død straffes Loke, ved at Vale forvandles til en ulv og sønderriver sin bror, Narfe, hvis tarme bruges til at binde Loke.

Der kan ikke gives nogen entydig forklaring på navnets betydning, ej heller at to så forskellige personer bærer det samme navn.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig