Bersærk, kriger, der i kamp bliver ude af sig selv og i sin bersærkergang smider brynje og alt overtøj og i en periode er uovervindelig, indtil han gribes af udmattelse. En sådan krigertype omtales i mange sagaer og hos Saxo, fx i skildringen af Rolf Krakes tolv bersærker. Der er uenighed om, hvad det norrøne ord berserkr betyder: Enten betyder det "mand i bar skjorte" eller "bjørneskjorte". Hvis den sidste betydning er den rigtige, er der tale om en mand, der i kampen er iklædt bjørnepels, forvandler sig til en bjørn eller i ekstase får bjørnekræfter. Se også bjørn, Bjarke, forvandling og hamskifte.