Dyr, optræder særdeles ofte i mytologien. I skabelsesprocessen spiller koen Audhumbla en markant rolle som livgiver. Dag og nat symboliseres gennem to heste på himmelhvælvingen, Skinfakse og Rimfakse. I træet Yggdrasil bor en række - til dels ødelæggende - væsener: en klog ørn, dragen Nidhug, hjorten Eiktyrner og egernet Ratatosk. Guderne kan have dyr som en slags egenskaber: Odin har hesten Sleipner og ravnene Hugin og Munin, Thor kører med et gedebukkepar over himlen osv. Når man er i mytologien, er der ikke stor forskel på "rigtige" dyr og fabeldyr: Grisen Særimner i Asgård er vel lige så fabelagtig, som Midgårdsormen og Fenrisulven er dæmoniske.

Der er glidninger mellem dyr og mennesker/guder. Mennesker og guder kan forvandle sig, lave hamskifte. Odin forvandler sig fx til en ørn og Loke til en laks. I mange tekster forstås krigeres bersærkergang som en forvandling til en bjørn. Under blót har der været dyreofre. Hesten synes at have haft en markant rolle i fx kulten omkring Frej. I billedkunsten var den særlige dyreornamentik udbredt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig