dyreornamentik

Dyreornamentik. De første kirker i Danmark blev bygget af træ. De blev erstattet af stenkirker, og næsten alle spor af dem er for længst borte. Dette brudstykke af en planke har overlevet, fordi det i ca. 1200 blev brugt som murfyld i den nuværende kirke i Hørning (12 km SØ for Randers). Ornamentikken er karakteristisk for vikingetiden; denne særlige stilart har navn efter Urnes Stavkirke i Norge. Hørningplanken, der er dendrokronologisk dateret til ca. 1070, findes på Nationalmuseet.

.

Artikelstart

Dyreornamentik, kunstnerisk udtryksform udbredt i det nordgermanske område fra 400-tallet til og med vikingetiden. Fra den første del af perioden er især bevaret smykker og beslag, fra den senere større arbejder især i sten. Få træarbejder er bevaret, men træ har sikkert været meget anvendt; de væsentligste fund er her skibsgraven fra Oseberg i Norge, relieffer fra især norske stavkirker og dyreornamentplanken fra Hørning Kirke i Danmark.

Der findes både naturalistiske og stærkt stiliserede dyr. En markant type er det såkaldte gribedyr, der griber ud efter alt i sin nærhed, herunder sig selv. Gribedyr findes fx på de berømte dyrehovedstolper fra Oseberg-fundet. Sagaerne beretter om dragehoveder på vikingeskibe.

På Harald Blåtands runesten i Jelling fremstilles på den ene side et fabeldyr, især blandet af løve- og slangeform, på den anden side Kristus. Måske symboliserer disse to sider den besejrede førkristne religion og den sejrende kristendom. Det kan dog indvendes, at de mytologiske motiver ikke synes fremtrædende i dyreornamentikken som sådan.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig