Eventyr, folkeeventyr, folkelig fortællingstype med en række lighedspunkter, ikke mindst strukturelt, med myter og sagn, religionernes gængse fortælleformer. Blandt forskellene er dog, at myter og sagn legitimerer de herskende(s) tilstande, mens pointen i eventyr oftest ligger i et potentielt oprør fra neden. Mange nordiske myter og sagn kender vi kun i så sene overleveringer, at det rent fiktive er blevet dominerende (fx i fornaldarsagaerne), eller de er sat ind i en historisk ramme (fx Saxo). Til gengæld kan religionshistorisk stof gemme sig i en tekst, hvis genre primært er eventyret (eller folkevisen).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.