Fabeldyr, overnaturlige væsener med dyrelignende træk. Når de overnaturlige væsener ligner mennesker, kaldes de sagnfolk (se også vætter). I de nordiske myter og sagn er der et mylder af både fabeldyr og sagnfolk. Blandt de vigtigste fabeldyr fra mytologien kan nævnes Midgårdsormen, Fenrisulven og Sleipner. Fra sagnverdenen kan nævnes dragen. Forvandlinger af guder til dyr finder også hyppigt sted, især Odin og Loke er mestre i den kunst.
fabeldyr

Tegning af Midgårdsormen, der skal til at bide på Thors madding i form af et oksehoved. Illustrationen stammer fra et islandsk håndskrift fra ca. 1680.

Fabelagtige havuhyrer, som man i middelalderen forestillede sig de så ud. Sirener eller havfruer og dyr med lange tunger, vinger, og kvindekroppe hørte især med til denne forestilling.

Dørhammer i form af et kattelignende dyrehoved med ring i munden.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.