folketro

I de første årtier af 1800-tallet blev arbejdet med indsamling og nedskrivning af de mundtligt overleverede folketraditioner sat i system. Just Matthias Thiele udgav Danske Folkesagn, 1818-23, og i 1840'erne udvidede Svend Grundtvig indsatsen kraftigt. Fra 1840'erne stammer denne farvelagte pennetegning af Johan Thomas Lundbye, som viser håndværkskyndige bjergfolk i arbejde.

.

Artikelstart

Folketro, store befolkningsgruppers forestillinger om overnaturlige kræfter og den ritualiserede adfærd i forbindelse dermed. Folketro er ofte blandet af flere forskellige religioner, fx den gamle nordiske religion og elementer af kristendommen, herunder katolske levn i nyere dansk folkereligiøsitet. Med et ladet ord kaldes folketroen overtro. Karakteristisk er de magiske elementer, frugtbarhedsriter samt troen på små overnaturlige væsener, vætter. Undertiden anvendes også begrebet bondereligion.

Hele komplekset derom, inklusive skikke og forskellige teksttyper (folkesagn, -eventyr, -viser), kaldes folkeminder. Den videnskabelige undersøgelse af folkeminder kaldes folkloristik (indtil 1984 folkemindevidenskab). Det videnskabelige arbejde, herunder indsamlinger af mundtlig tradition, påbegyndtes i slutningen af 1700-tallet og fik et vældigt tilskud af den romantiske tanke om folkesjæl og folkelighed. Begrebet folklore ("folke-lære") bruges også, men indskrænkes af bibetydningen: en romantiserende og til dels overfladisk optagethed af det ægte, oprindelige folkeliv.

Af særlig interesse i forbindelse med nordisk religion er det at iagttage, hvordan elementer fra myterne fortsætter i ændrede former som sagn mv., og hvordan det især er de mindre væsener, vætterne, der har haft et rigt efterliv.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig