Artikelstart
Fylgje, fylgja, ('skytsånd', 'følgeånd'), overnaturligt væsen, der som en art dobbeltgænger, tit i dyreskikkelse, fx som bjørn, ledsagede et enkelt menneske og repræsenterede dettes personlighed.
Fylgjerne kunne også være kvindelige væsener (fylgjukonur), der optrådte som slægtsbeskyttere. I denne opfattelse er der stor lighed med den gruppe af kvindelige ånder, der kaldtes diserne. Kontakten med fylgjer fik man i drømme, men særlig synske mennesker kunne sommetider se en anden persons fylgje.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.