Denne kopi af hornene er 1979 fremstillet i guld hos hofjuvelerfirmaet A. Dragsted. Tegninger og kobberstik fra 1600- og 1700-tallet danner grundlaget for kopierne.

.

Germanere, romernes benævnelse for de mange stammer i Vest- og Nordeuropa, som de i perioder delvist underlagde Romerriget, men som i andre perioder trængte dybt ind i Romerriget. I sit værk Germania skildrede Tacitus dem ca. 100 e.Kr. som simple, frihedselskende barbarer; de var agerbrugere og kvægholdere, som levede i stammer, der hver blev ledet af en høvding.

De germanske sprog har et fælles "indoeuropæisk" udspring og blev talt af folk, der siden udviklede lokalsprog, bl.a. engelsk og tysk og de nordiske sprog. Man talte "urgermansk" i tiden kort før vor tidsregnings begyndelse. De ældste tekster på germansk er runeindskrifter fra det danske område fra 200-tallet; særlig kendt er den korte indskrift på et af Guldhornene fra 400-tallet.

Mens der hos nordgermanerne i de vidtstrakte egne nord for Elben (dvs. især i de nordiske lande) findes en righoldig overlevering om mytologi og religion, blev sydgermanerne (dvs. især tyskerne) tidligt påvirket af romersk kultur og af kristendommen. Så tidligt, at man næsten kun kender til sydgermansk religion gennem romerske kilder. Der har uden tvivl været meget store overensstemmelser mellem sydgermansk og nordgermansk religion, men vel også lokale forskelle; fx er gudenavnene ofte forskellige.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig