Artikelstart
Håndskrifter, De mytologiske tekster, fx Ældre Edda og Snorres Edda, og sagaerne er overleveret i håndskrifter, der især er blevet til i senmiddelalderen i Island. Mange af disse har oprindelig været opbevaret i Den Arnamagnæanske Samling på Det Kongelige Bibliotek i København, men fra 1965 er de dele, der specifikt handler om Island, givet (tilbage) til Island, hvor de opbevares på det arnamagnæanske institut på Islands Universitet. Kendtest er Codex Regius og Flatøbogen, men også de store sagamanuskripter Hauksbók og Mödruvallabók bør nævnes; se også Fagrskinna.
Især i 1300-tallet synes det at have været en hel nationalsport i Island at indarbejde den traditionelle mundtlige litteratur i den middelalderlige kristne verdensforståelse og skrifttradition i store manuskriptbøger, skrevet på pergament.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.