Hljóð, norrønt ord, der bruges to gange i eddadigtet Vølvens Spådom. I strofe 1 beder vølven om hljóð, dvs. stilhed, lydhørhed, så hun kan påbegynde fremsigelsen af det store digt. I strofe 27 bruges ordet mere kryptisk i forbindelse med Heimdal: hans hljóð"gemtes,/ hvor højt træet/ helligt knejser"; der må være tale om Yggdrasil, verdenstræet eller verdens-aksen, og der hentydes til, at Heimdal - asernes vogter med den veludviklede hørelse - har måttet give sin hørelse (eller måske kun sit ene øre) i pant. Det minder om, at Odin gav sit ene øje i pant til Mimer, en myte der også er knyttet sammen med Yggdrasil, og som omtales lige bagefter, strofe 28. Men hljóð kan i denne sammenhæng måske tolkes - ikke som "hørelse", men som "lyd" eller "horn" og således hentyde til, at Heimdal skulle have givet Gjallarhorn som pant for til gengæld at få det ved Ragnarok.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.