Hljóð, norrønt ord, der bruges to gange i eddadigtet Vølvens Spådom. I strofe 1 beder vølven om hljóð, dvs. stilhed, lydhørhed, så hun kan påbegynde fremsigelsen af det store digt. I strofe 27 bruges ordet mere kryptisk i forbindelse med Heimdal: hans hljóð"gemtes,/ hvor højt træet/ helligt knejser"; der må være tale om Yggdrasil, verdenstræet eller verdens-aksen, og der hentydes til, at Heimdal - asernes vogter med den veludviklede hørelse - har måttet give sin hørelse (eller måske kun sit ene øre) i pant. Det minder om, at Odin gav sit ene øje i pant til Mimer, en myte der også er knyttet sammen med Yggdrasil, og som omtales lige bagefter, strofe 28. Men hljóð kan i denne sammenhæng måske tolkes - ikke som "hørelse", men som "lyd" eller "horn" og således hentyde til, at Heimdal skulle have givet Gjallarhorn som pant for til gengæld at få det ved Ragnarok.