Horn, blev brugt rituelt både som hjelmprydelse, til at drikke af (se drik) og til at blæse i (som lur). I mytologien omtales bl.a. Heimdals Gjallarhorn (se også hljóð), som Mimer brugte til at drikke af, og som Heimdal blæste i ved Ragnarok, og det gigantiske horn, som står i direkte forbindelse med verdenshavet, som Thor drikker af i sin kappestrid hos Udgårdsloke.
Der drikkes store mængder mjød, både i Valhal og i vikingehaller. I arkæologien er de kendteste horn de to Guldhorn. I de blót, som de nye asatroende afholder i nutiden, fremsiges ritualtekster og personlige bønner i forbindelse med, at et drikkehorn går rundt blandt de blótende.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.