Thors kamp mod jætterne. Bronzemonument udført 1926 af billedhuggeren Carl Bonnesen efter bestilling af smøreksportør Harald Plum, som placerede den kraftfulde skulptur på sin ø Torø ved Assens (i dag en halvø i Lillebælt). Efter Plums død 1929 blev den flyttet til Fyn og opstillet uden for en privat virksomhed i Munkebo nord for Odense.

.

Jætter i Christian Højgaards streg fra Nordiske gude- og heltesagn fortalt for børn..

.

Jætter, overnaturlige væsener af kæmpestørrelse. De optræder hyppigt såvel i mytologien som i folketraditionen. De tilhører rimtursernes slægt, der nedstammede fra Ymer, dvs. at de har eksisteret lige siden urtiden. Deres bolig hedder "Jættehjem", Jotunheim; dog står der et enkelt sted i Snorres Edda, at Udgård er deres bolig, mens de ifølge flere skjaldedigte bor i klipper og bjerge. Sammenfattende kan man kalde deres "hjemegn" for kold, mørk, bjergfuld og kaotisk. Jætterne selv er kaosmagter, der til stadighed kæmper med aserne. De to grupper dræber hinanden i Ragnarok. Den store jættebekæmper blandt aserne er Thor. Om ham siges det gang på gang: "Thor er ikke hjemme, han er ude at kvase jætter". En lang række myter handler om hans kampe, bl.a. mod Skrymer, Udgårdsloke, Hrungner, Geirrød, Trym og Tjasse.

Blandt jætterne er der flere vise skikkelser, fx Vafthrudner og måske Mimer. Nogle er i stand til at lave illusionsnumre, fx Udgårdsloke, som narrer Thor. Den største illusionskunstner af alle, Loke, er halvt af jætteæt, og hans afkom er de store dæmoner Midgårdsormen, Fenrisulven og Hel. Nogle af jætterne er knyttet til havet, fx Ægir og Ran; andre er ildjætter, fx Surt i Muspelheim. Normalt er der fjendskab mellem jætter og aser, og hele universet er spændt op i konflikten mellem dem. Men det forhindrer ikke alliancer, såsom at Frej forelsker sig i den skønne jættedatter Gerd, at Odin har sønnen Vidar med jættekvinden Grid, og at også Thor har forhold til dem. Aserne er tiltrukket af jættekvinder, og seksuelle forbindelser er acceptable. Det er de derimod ikke mellem asynjer og jætter. Gefion har dog seksuel relation til jætter af hankøn.

I folketraditionen er jætter kæmpestore (men ikke i hjernekapacitet) og gyselige af udseende, i enkelte tilfælde endda udstyret med flere hoveder. En af deres fjender er kirkebygninger med bimlende kirkeklokker. De kaster sten efter kirken, og disse sten ligger endnu i landskabet som urokkelige kampesten. Betegnelsen "jættestuer" om de store gravkamre fra stenalderen skyldes en forestilling i folketroen om, at de er blevet bygget af jætter. En del forskere forestiller sig, at der har fundet en stigende dæmonisering sted af dem i den første kristne tid.

Det norrøne ord jotunn og gammeldansk iatun eller iotun er afledt af verbet "at æde"; jætte betyder oprindelig "grovæder". I moderne svensk kan jätte bruges som forstærkende led til en lang række ord, fx jättekul.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig