Kobberstil til H.C. Andersens eventyr "Nissen og madammen" (1867). Illustreret af Lorenz Frølich (1820-1908).

.

Jul, jól, den kristne fejring af Jesu fødsel. Historisk set indgår blandede elementer imidlertid i denne højtid. Den romerske solhvervsfest for Sol Invictus (kejseren som guddom, "uovervindelig sol") er en forgænger ligesom den nordisk-hedenske offerfest, hvor man "drak jul", dvs. udbragte skåler for et nyt og frugtbart år (til árs ok friðar) for guderne Njord, Frej og Odin.

Hvilken periode, der har været tale om i førkristen tid, er noget usikkert. Men det har været en offer- og frugtbarhedsfest og et fællesmåltid med gris og mjød, muligvis også en fest for forfædrene.

De mange attributter og skikke i forbindelse med julen kan også ses som en blanding af folketro og kristendom - tilsat kommercialisme. Juletræet, oprindelig en tysk skik, kendes fra dansk romantik, men den bærer mindelser om livstræet og verdenstræet Yggdrasil. Julenissen stammer i sin nuværende form også fra romantikken, men nissen har rødder tilbage i troen på et overnaturligt væsen (en vætte) med tilknytning til det enkelte hus; han kaldes også gårdbo. Julemad med flæskesteg og julebryg (eller "nisseøl") i centrum har også hedenske aner.

Det er værd at bemærke, at ordet "jul" er det gamle nordiske ord, mens man fx på engelsk (Christmas, "Kristmesse") har markeret festens kristne grundindhold. Ordet "jul" har en usikker etymologi. Blandt forslagene er, at ordet skulle have forbindelse til "drejning", dvs. årsskifte og vintersolhverv, eller til "leg", jævnfør betegnelser som "julestue" og "legestue". "Jul" er en flertalsform og angiver dermed, at der har været tale om en periode og ikke blot en enkelt dag eller aften.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig