køer

Køer, forbindes med frugtbarhed. I skabelsesmytologien optræder koen Audhumbla som den, der giver næring til urjætten Ymer, og som af salte sten slikker Bure, ophav til aserne, frem.

I Regner Lodbrog-sagaen berettes, at Regnar er i krig med kong Eystein fra Uppsala. Svenskekongen har en ko, Sibilja, som husgud. Den deltager også på kamppladsen, hvor den med sit udseende og sin brølen får fjenderne til at skælve og blive så forblindede, at de begynder at slås indbyrdes. Til sidst må troldkoen dog lade livet ved en begivenhed, der kunne ligne en offerhandling. Sagaens synsvinkel er kristen, og koen opfattes som djævelsk, men bagved ligger eventuelt en rite, som har forbundet Sibilja med urtidens ko.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig