køn

Artikelstart

Køn, I vikingetiden har der været skarpt adskilte kønsroller. Kvinden tog sig af det hjemlige, det huslige og gårdens arbejde indendørs. Manden tog sig af det udendørs arbejde; det var mænd, der mødtes på tinge, og det var mænd, der rejste og deltog i krig. En ung mand var myndig som 15-årig og indledte dermed den livsfase, som i sagaerne mv. kendetegnes ved, at han drager ud, måske udenlands, på vikingetogt m.m. Efter nogle år vender han hjem, gifter sig og slår sig ned som bonde. Den unge kvinde får først myndighed, når hun bliver gift, og hun bestemmer ikke med hvem. Som myndighedssymboler har manden et våben, eventuelt et slægtssværd, mens kvinden til gengæld bærer nøgleknippet ved sin lænd. Områderne var gensidigt tabu for kønnene. En mand, der lavede mad, blev udsat for spot. Det værst tænkelige var sammenblandinger af kønsrollerne: En umandig mand og en mandhaftig/liderlig kvinde udsattes for spot, nid. Blandt de religiøse funktioner, der var kvindens, var sejden. Hvis manden optrådte som vølve, shaman eller spådomskyndig, ville han få hæftet skældsordet ergi (umandighed) på sig.

Samfundet havde et patriarkalsk mønster, og alligevel findes i sagalitteraturen så mange eksempler på magtfulde kvinder, at man har brugt "sagakvinden" som udtryk for selvstændighed og handlekraft. En enke var således af og til i stand til at bestyre sit eget liv, herunder bestemme om hun ville giftes igen.

Bryllup og ægteskab var en samfundsinstitution, hvor to slægter indgik aftale med rituel gaveudveksling osv. Kærligheden har trange kår i et sådant system, den kommer på tværs af normerne og skaber kaotiske situationer. Sådanne konflikter udfoldes i en del af sagalitteraturen og kan meget vel være skrevet under indflydelse af høvisk livsstil fra sydligere strøg i middelalderens Europa.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig