nibelungerne

Artikelstart

Nibelungerne, germansk sagnkreds om især helten Siegfried (Sigfred) og hans ægteskab med Krimhild og forhold til valkyrien Brynhild. I den nordiske tradition er de kendt som vølsungerne fra Vølsungesaga og en række eddadigte og med navnene Sigurd (Fafnersbane), Gudrun og Brynhild.

I den tyske tradition findes et vældigt helteepos fra ca. 1200, Nibelungenlied. Den tyske komponist Richard Wagner skabte 1848-76 sit vældige trefløjede musikdrama Nibelungens Ring med brug af de nævnte nordiske og tyske kilder. Versformen i Nibelungenlied, det såkaldte nibelungenvers, blev brugt af bl.a. Oehlenschläger i den store versfortælling Helge, 1814, og af Christian Winther i Hjortens Flugt, 1855.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig