sværd

Artikelstart

Sværd, håndvåben, som i myter og sagn ofte er smedet af dværge. Særlige sværd besidder magiske egenskaber og binder en slægt sammen ved at gå i arv. Sådanne sværd er fx Angantyrs Tyrfing og Sigurd Fafnersbanes Gram. Med Gram dræber Sigurd både dragen Fafner og Regin og sin egen drabsmand Guttorm.

Med et sværd ind mellem dens kæber forhindres Fenrisulven i - for en tid - at forvolde ondt, og med et sværd dræber Vidar i Ragnarok ulven for at hævne sin far Odin. På sin frierfærd for Frej til Gerd har Skirner lånt Frejs sværd og truer med at halshugge hende, hvis hun ikke vil være Frejs. Hun giver sig, men først efter at have fået sværdet; derfor er Frej våbenløs, også i Ragnarok.

I sagalitteraturen optræder sværd ofte som slægtsklenodier og som redskaber til ufred og drab. Bl.a. fortælles om holmgang, der er en sværdtvekamp. Man har aflagt ed på sit våben, oftest sit sværd, og et edsbrud ville medføre, at sværdet blev forbandet og i værste fald ville vende sig mod sin ejermand. Sværd har også været (krigs)offergaver.

En berømt sværdtvekamp findes i sagnet om Uffe, hvor Saxo kan fortælle, at den ellers så forsagte danske kongesøn Uffe pludselig er i stand til at besejre hele to saksere med kongssværdet Skræp. Det har ellers været gravet ned og fremdrages nu, "skørt af ælde og rustent".

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig