ugedage

Ugedage, De germanske, herunder de nordiske, landes ugedagsnavne er kopieret efter det romerske, førkristne system. Hos romerne var ugedagene opkaldt efter Solen og Månen og fem planeter med gudenavne: Mars, Merkur, Jupiter, Venus, Saturn. Ved overføringen til fx dansk brugte man igen Solen (søndag) og Månen (mandag), og de romerske guder blev til fire af de nordiske med lighedstræk: Mars blev Tyr (tirsdag), Merkur blev Odin (onsdag), Jupiter blev Thor (torsdag) og Venus blev Frigg (fredag). Lørdag kom uden for systemet: Den norrøne form laugardagr betyder "vaskedag" (se tekstboks).

Det er bemærkelsesværdigt, at dagene ikke på et senere tidspunkt har fået kristne navne.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig