vølve

Vølve, vǫlva, spåkone eller seerske, hvis udstyr bl.a. har været en stav i forbindelse med den magiske handling, sejden. Staven, vǫlr, har i en afledt sprogform givet navn til spåkonen.

Særlig kendt er den vølve, der i eddadigtet Vølvens Spådom fremsiger sin vision af verdens skæbne, helt fra skabelsen til undergang og nyskabelse. Hun skildres her i kontakt med jætterne. Hun er ekspert i ekstase, og hendes indsigt i tilværelsens hemmeligheder overgår tilsyneladende selv ekstasens og visdommens mester Odin. I eddadigtet Balders Drømme fortælles også, at Odin før Balders død søger råd hos en død vølve, som han opvækker og får til at forudsige Balders død.

En vølve i funktion som omrejsende spåkone ses i Erik den Rødes Saga.