Skjaldemjøden

Artikelstart

Skjaldemjøden, Digtermjøden, berusende drik, der gør den, der indtager den, til digter (skjald) eller til vismand. Myten om Skjaldemjøden fortælles i Snorres Edda.

Snorre fortæller myten som eksemplifikation af en række kenninger om digterevne, fx "Suttungs mjød", "Kvasers blod", "Dværges drik" og "Asernes drik". Flere af disse kenninger har belæg i ældre tekster. Snorre har muligvis pyntet på myten, men den har gamle rødder. Der hentydes til myten i det store eddadigt Hávamál, der er lagt i munden på Odin selv og dermed er et af mange "beviser" på, at han gennem mjøden har fået digterevnen.

Scener fra myten ses også på en gotlandsk billedsten.

Mjød som ekstasefremkalder, som inspiration til at digte og som visdomsgiver er knyttet sammen med Odin, skønt der andetsteds fortælles, at Odin aldrig indtog anden føde end vin. Den vise Kvaser minder om den vise Mimer, som Odin fik hemmelig viden fra.

Det er let at forestille sig en sammenhæng mellem myte og rite. Myten kan være en slags forlæg under den rituelle fremstilling af den hellige drik, en proces, hvorunder man har gentaget "drabet" på Kvaser. Der er paralleller mellem den nordiske myte og myten og riten om den oldindiske gud og gudedrik Soma (se omtalen under Kvaser).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig