drømme

Drømme, spillede en stor rolle i oldtidens Norden. Drømme skabte kontakt til den overnaturlige dimension, fx til det sted, man "møder" fylgjerne. Drømme tolkedes som skæbneangivende, idet de i omskrivning kunne fortælle, hvordan ens tilværelse ville forme sig. I sagalitteraturen er der talrige eksempler på, hvordan en drøm, som hovedpersonen har i begyndelsen af fortællingen, ender med at gå i opfyldelse. Hovedpersonen kan gøre nok så meget for at undgå, at drømmen opfyldes, men skæbnen er fastlagt. Enten er han tilsmilet af held eller rammes af uheld, og det har intet med hans personlige kvaliteter at gøre (se gæfa).

I eddadigtet Balders Drømme kæmper selv Odin og næsten hele universet på Balders vegne forgæves mod en drøm, der viser Balders skæbne: Han skal rammes af en mistelten og ende i Hel. I eddadigtet Vølvens Spådom har vølven vældige, drømmeagtige visioner af hele tilværelsens gang fra skabelse til undergang og nyskabelse. Se sejd.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig