mjød

Artikelstart

Mjød, gæret drik fremstillet på basis af honning, vand og krydderplanter. Mjød, der på grund af bryggemetoden er sødere end øl, men i øvrigt har visse ligheder hermed, blev hyppigt brugt i nordisk oldtid som rituel drik og er ofte nævnt i forbindelse med guderne i mytologien. I myten om jætten Hrungner bliver denne drukket sådan til hos aserne, at han praler vidt og bredt. Einherjerne får hver dag mjød og flæskesteg i Valhal. Også hos jætterne flyder øllet, fx i fortællingen om Thor som udklædt brud, hvor den forslugne "brud" drikker tre tønder. I myten om Hymer henter Thor et bryggekar hos jætten og bringer det til Ægirs (drikke)gilde. Kun Odin, der jo er noget for sig selv, drikker ikke øl; han lever udelukkende af vin.

Som hos guderne, således også hos mennesker. Vikingetiden er legendarisk som ølkultur. I sagaerne drikkes der øl tidligt og silde, i hallen, ved indvielser, ved edsaftaler, ved døden (det såkaldte gravøl), og man forestillede sig, at det første, der mødte den faldne kriger i Valhal, var et horn med den guddommelige drik, en slags gravøl der indviede til ny status blandt einherjerne.

Det er vanskeligt præcist at skelne mellem mjød og øl i teksterne. En mytologisk beskrivelse af bryggemetoden gives i fortællingen om skjaldemjøden, hvor dværgene Fjalar og Galar brygger drikken af Kvasers blod. En anden myte nævner, at geden Heidrun står på Valhals tag og spiser blade af Yggdrasil; fra dens yver flyder ikke mælk, men mjød til einherjerne. Øl og mjød er således kædet sammen med rusen, inspirationen, digterevnen og med det livgivende, med indvielse og fest.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig